Lighed og mangfoldighed er en vigtig prioritet for Europa-Kommissionen. For at bekæmpe forskelsbehandling og presse på for samfund med mere ligestilling har Kommissionen vedtaget en proaktiv tilgang, med målrettede handlingsplaner og foranstaltninger.
Som en del af de løbende tiltag for at levere en dedikeret indsats for at fremme mere inklusive og retfærdige samfund i Europa lancerer Europa-Kommissionen for tredje gang prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed. Dette nye initiativ supplerer den årlige europæiske mangfoldighedsmåned, som skaber opmærksomhed om vigtigheden af mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og i alle samfundets aspekter.
Prisen anerkender det arbejde, der udføres af kommuner og regioner i Europa for at fremme inklusion og skabe samfund uden forskelsbehandling.
Lokalforvaltninger kan ansøge om prisen og får dermed chancen for at vise verden, hvad disse "hovedstæder for inklusion" gør for at skabe mere mangfoldige og inkluderende rum for deres borgere.
Den europæiske mangfoldighedsmåned skaber opmærksomhed om vigtigheden af mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og i alle aspekter af vores samfund. Den handler om forskellige gruppers repræsentation og synlighed, hvor forskellige perspektiver værdsættes og integreres i arbejdsmiljøet.
Den europæiske mangfoldighedsmåned fejrer tiltag iværksat af organisationer for at være med til at opbygge lige og inkluderende miljøer til gavn for alle. Dette initiativ er en del af Europa-Kommissionens dedikerede indsats for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme mangfoldige og inkluderende arbejdspladser.
Brug vores værktøj til selvvurdering af mangfoldighed for at finde ud af, hvordan jeres organisation står mht. mangfoldighed på nuværende tidspunkt – er I mangfoldighedsmester, mangfoldighedspioner, mangfoldighedsudforsker eller på vej til mangfoldighed? – og gå i gang med at finde ud af, hvordan I kan videreudvikle jer.
Europa-Kommissionen vil afholde et arrangement på højt niveau om mangfoldighed den 25. april 2024 med EU-kommissæren for ligestilling, Helena Dalli, hvor vinderne af prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed vil blive annonceret, og den europæiske mangfoldighedsmåned 2024 vil blive erklæret for åben.
Dette arrangement samler byer og regioner, politiske beslutningstagere, mangfoldighedsansvarlige, ledende personer fra signatarer til mangfoldighedschartret samt andre organisationer og interessenter.